Børnedans/MGP

Pilgaard Dans ønsker at introducere børnene for dans, som leg gennem rytmisk bevægelse.
På de mindste hold styrkes koordination og musikforståelse, mens vi danser til MGP og anden populær musik såsom Ramasjang, Postmand Per m.v.
I undervisningen vil der blive lagt vægt på motorik, musik, indlæring og at det skal være sjovt at komme til dans.

Fra 3-5 år lærer vi også traditionelle danse såsom Polka og Skomagerstykket. Traditionelle danse som f.eks Vals og Cha Cha Cha skal også læres, men først når de er 6 år.

Det skal være sjovt for barnet at lære og ved gentagende succesoplevelser opnå en større selvtillid.
Vi anbefaler skiftesko til disse timer.