Disco Dance

Pumpende rytmer og energi danner rammen om Disco Dance, hvor du får god kondition, styrke, smidighed og sved på panden. Disco Dance danses til dance music, hvor tempoet er langt hurtigere end i Hip Hop. Også på dette hold anses opvarmning, gulvøvelser og udstrækning som en naturlig del af undervisningen.

Pilgaard Dans giver dig de nyeste og hotteste trin indenfor denne stilart. Der lægges vægt på teknik og springøvelser, men også på personlig udvikling. På dette hold vil der ydermere være mulighed for at deltage i danseturneringer og store mesterskaber – både i solo og sammen med en god kammerat i duo.

Vi anbefaler omklædning og skiftesko til disse timer.